Med udsigt til den smukke lystbådehavn samt til lyden af havnens puls er søndag eftermiddags syng-sammen koncert blevet en stensikker publikumssucces, hvor samspillet i den grad har udviklet sig til noget, musikerne ønsker at tage del i.
En herlig samspilskoncert - en musikernes frieftermiddag fornemmer man, hvor kendt og ukendt går på scenen sammen og får publikum til at synge med på sangene.
Her er medlemmer af The Dubliners pludselig dukket op impulsivt og uanmeldt. Herudover dukker der altid forskellige musiske venner af festivalen op, som er her som gæster og venner, somfestivalen knapt selv anede var her.
Herudover er der naturligvis et pænt udsnit af de kunstnere, som er del af programmet, hvor ikke mindst de store kor fra Holland og Norge, som gennem de senere år har gæstet Skagen Festival,er en del af denne syng-med eftermiddag. Det er også blevet musikernes måde at sige farvel og på gensyn til hinanden og til festivalensgæster.
Konferencier, koordinator og en meget væsentlig del af eftermiddagen er som altid Leif Ernstsen.
Det er også ved søndagens ”Singer’s Afternoon”, at man kan købe det store ”Fiske-tag- selvbord” med lækre friske råvarer fra havene omkring os.










