The London Philharmonic Skiffle Orchestra - England

PDFUdskrivEmail

lpsoSjældent bliver der grinet så meget ved festival-koncerter og ceilidhs i Skagen, som når The London Philharmonic Skiffle Orchestra går på scenen.

De fire gale englændere, der i år gæster Skagen for femte gang, er ved at vælte salen med deres vanvittige, uforudsigelige gags og crazy humor.

Det forener de med stor musikalitet inden for alle tænkelige og utænkelige musikgenrer fra cajun, country-pop-blues og comedy til klezmer, kosak og keltisk musik.

LPSO - som bandet for nemheds skyld også kaldes - kan spille på stort set alt fra trompet, guitar, banjo, mandolin, sækkepibe og tuba til savblad, vaskebræt og kufferter samt diverse andet forhåndenværende samtidig med, at musikerne synger og udfører besynderlige bevægelser.

Det er musikalsk klovneri og britisk humor af højeste karat. Nogle af spasmagerne har da også en fortid som skuespillere i kendte engelske tv-serier som "Eastenders", "Alas Smith & Jones" og "The Benny Hill Show" eller har medvirket i ”Star Wars”, det tyske Circus Roncalli og det berømte amerikanske Barnum’s Circus.

Hver for sig har de desuden optrådt i forskellige musikalske sammenhænge, inden de fandt sammen i LPSO, der turnerer over hele Europa med stor succes.

Og endnu har ingen kedet sig under en af bandets koncerter, hvor man blandt andet kan opleve en polka for hest, frø, slange og gris…

 

Mike Martin: Sang, guitar, banjo, ukulele og hest
Martyn Oram: Sang, guitar, violin, mandolin, knæ-trompet og frø
Captain Cabbage: Sang, vaskebræt, kufferter, percussion, trompet, savblad, harmonika, kylling og hund
The Right Horrible Ronald Regan: Sang, bas, sousaphone, trompet og gris

 

 

 

web_1   youtube_2  youtube_2

Sidste nyt

Nyhedsbrev

Navn
Email