Scenerne

PDFUdskrivEmail

Scenerne ved Skagen Festival 2012


Skagen Kultur- & Fritidscenter
- er placeret centralt i Skagen midtby med under 5 minutters gang til byens gågade. Her er kombineret stå- og siddepladser med en kapacitet på 2300 tilhørere. Torsdag aften og lørdag eftermiddag er det udelukkende siddepladser, fredag og lørdag aften kan der bestilles hhv. sidde- og ståpladser. Lydniveauet er her elektrisk/halv-akustisk. Musik i pauserne på Open Stage fredag og lørdag.

Badmintonhallen
- er festivalens hjerte. Badmintonhallen finder du i gå-afstand fra byens centrum. Her er udelukkende siddepladser med plads til 1200 tilhørere, der er opdelt i 2 kategorier, midtfor og ved siderne. Der er prisforskel på pladserne, som er nummererede. Hallen har af mange fået prædikatet ”Danmarks bedste lyd” og har et lydniveau som er hel-/halv-akustisk. Start den gode koncertoplevelse med at spise ved grillen uden for badmintonhallen, der er åben hver dag fra kl. 17.00. Grillen tilbyder lette tallerkenretter og dertil et stort glas fadøl. Kom og få en smule festivalhygge, før koncerten begynder.

Havnescenen
- finder du i smukke omgivelser, centralt placeret ved Skagen lystbådehavn. Her er kombineret stå og siddepladser samt et lydniveau, der er halv-akustisk/elektrisk. Der er gratis adgang fredag og lørdag indtil kl. 19.30. Billetter til aften og søndag kan købes på havnescenen. Har man købt billet til en aften koncert i Skagen Kultur og Fritidscenter eller Badmintonhallen giver billetten gratis adgang til havnescenen den samme aften. Kapaciteten er 850 tilhørere.
Lørdag og søndag kan der her købes billet til det store fiske-frokostbord.

Torvescenen
- ved det smukke Kulturhus Kappelborg (tidligere skole) finder du Torvescenen med plads til 300 tilhørere. 50 meter fra byens gågade får du her serveret både midtbyens puls og musik i topklasse. Lydniveauet er halv-akustisk/elektrisk.

Skawbaren
- er beliggende i Skagen Kultur & Fritidscenter. Scenen er festivalens ”nattescene”, som tager musikalsk over, når de store scener lukker ned. Alle er velkomne og der er gratis adgang. Her er plads til 300 tilhørere, og lydniveauet er halv-akustisk/elektrisk.

Nyhedsbrev

Navn
Email